FREDERIKSSUND KOMMUNE: Har du en mening om, hvordan Frederikssund Kommune bliver ved med at være et godt sted at bo som ældre?, spørger Frederikssund Kommune.
For så har er der nu mulighed for at give høringssvar til kommunens nye strategi for ældreområdet, inden den vedtages.
Strategien har overskriften ”Et sundt, aktivt og værdigt ældreliv – ældrestrategi 2023-2027”.
Strategien indeholder kommunens vision for ældreområdet og prioriterer seks udviklingsområder, som der skal arbejdes med for at indfri visionen.
Man kan læse ”Et sundt, aktivt og værdigt ældreliv – ældrestrategi 2023-2027” samt afgive sit høringssvar på kommunens høringsside.
Man kan afgive sit høringssvar frem til den 25. september 2023.
Høringssvarene vil blive behandlet, når udvaget Omsorg og ældre holder møde den 2. november.