SKIBBY KINO: Det historiske drama ”Oppenheimer” er en film om den amerikanske fysiker J. Robert Oppenheimer, som stod bag opfindelsen af atombomben.
Skibby Kino viser filmen den 7. til 9. og den 13. til 16. august klokken 19.30 – og så igen den 26. til 27 august.
Dertil er der en eftermiddagsforestilling klokken 13.30 den 17. august.
Filmen er baseret på den pris-vindende bog ”American Prometheus: The Triumph and Tragedy of J. Robert Oppenheimer” af Kai Bird og Martin J. Sherwin og er skrevet og instrueret af Christopher Nolan, som tidligere har lavet filmen ”Dunkirk” om 2. Verdenskrig.
I hovedrollen ses Cillian Murphy, som tidligere har arbejdet sammen med Nolan på flere film heriblandt ”Batman Begins” og ”Inception”.
Tilladt for børn over 11 år.