SELSØ: I mange år har der stået et taffelklaveret på Selsø Slot, fortæller Peter Kjeldsen, formand for for Selsø Slots Venner.
– For nogle år siden – efter en koncert i riddersalen – fik Leif Meyer, cembalist og lærer på DKDM, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium øje på vores taffelklaver i en af de tilstødende stuer. Han mente, at man burde restaurere det. Det så godt ud og var velbevaret og havde en god klang, selvom det er er flere hundrede år gammelt, fra cirka 1820.
Alle troede, at det var Herregårdsmuseets ejendom, skænket af en velgører.
Det viste sig dog hurtigt, at taffelklaveret var ejet af Davids Samling og udlånt til Selsø Slot for mange år siden.
– Efter den konstatering henvendte vi os til Davids Samling, og de ville meget gerne betale en restaurering af taffelklaveret.
– I dag findes der ikke mange instrumenter af netop denne type klaver, så det kræver stor faglig ekspertise at give sig i kast med at restaurere og reparere et sådant instrument.
Til Tyskland
I marts sidste blev klaveret hentet og kørt til Martin Kather i Hamborg.
– Martin Kather er en af det mest anerkendte cembalobyggere i Europa, og har flere kunder i Danmark. Blandt andet Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Trinitatis Kirke.
Flere musikere har allerede tilkendegivet, at de er meget interesserede i at spille på dette unikke instrument.
Fredag den 28. april var taffelklaveret tilbage på Herregårdsmuseet.
– Det er blevet totalt renoveret og vil kunne høres ved flere koncerter på Selsø Slot:
Tirsdag den 20. juni , onsdag den 19. juliog søndag den 13. august.