FREDERIKSSUND KOMMUNE: Frederikssund kommunes kontrolgruppe forebygger socialt bedrageri og handler på sager, hvor socialt bedrageri konstateres.’
Indsatsen har i 2022 sikret tilbagebetaling af mere end en million kroner og sikret et tilsvarende beløb i fremtidige sparede udbetalinger.
Det drejer sig primært om stop for forsørgelsesydelser og ydelser til borgere, der ikke har ret til support eksempel fordi de ikke er reelt enlige.
– Kontrolindsatsen i Frederikssund Kommune er en nødvendig indsats, der dels sikrer konkrete besparelser og samtidig både forhindrer og forebygger socialt bedrageri. En indsats, der udføres med respekt for borgernes retssikkerhed, og som samtidig er væsentlig for at bevare vores alle sammens tillid til systemet, fortæller borgmester Tina Tving Stauning (A).
Kontrolindsatsen har udover den umiddelbare besparelse en præventiv virkning i forhold til at forebygge socialt bedrageri. Kontrolenheden arbejder i det hele taget præventivt og indgår i et tæt samarbejde med politiet, SSP og Udbetaling Danmark.
Præventiv virkning
I 2023 har Kontrolenheden – udover det løbende kontrolarbejde – fokus på borgere uden fast bopæl og deres tilknytning til kommunen, borgere der uberettiget modtager sygedagpenge og har sammen med Udbetaling Danmark fokus på familier med børn, der ikke går i skole, og som heller ikke er i landet længere.
– Jeg er lige så tilfreds som borgmesteren. Der er begrænset med penge i kommunen, så det er en rigtig vigtig indsats, der her leveres, ikke mindst præventivt – i øvrigt på en meget kompetent måde, udtaler udvalgsformand Michael Tøgersen (I).
Udvalget Job, erhverv og kultur vil på mødet den 2. maj modtage en orientering om kontrolindsatsen i 2022.