HORNHERRED: Jeanette Nilsson, der er bosat i Frederikssund, er ansat som mediekonsulent på Hornsherred Lokalavis.
Hun skal fremover assistere kunderne med annoncering og hjælpe med markedsføring i ugeavisen og på avisens hjemmeside.
Jeanette Nilsson har de seneste 20 år arbejdet indenfor branchen, heraf 16 år på Politikens lokalaviser. – Jeg var også omkring Fjordbyerne og for ca. seks år siden sad jeg på kontoret i Skibby hos Hornsherred Lokalavis og solgte annonceplads til bl.a. Lejre Lokalavis og Hornsherredlokalavis. min familie har boet i Skibby.
– Det er dejligt at komme tilbage til området, og jeg glæder mig til at hilse på og hjælpe med den lokale markedsføring, siger hun.