Snitteværksted for børn i påskeferien

Snitteværksted for børn i påskeferien

Onsdag den 5. april er der gratis snitteworkshop på både Skibby og Frederikssund Bibliotek

SKIBBY: Løber der en lille Emil fra Lønneberg rundt hjemme hos jer? Så tag ham/hende med på biblioteket, når vi skal snitte i påskeferien, lyder opfordring fra Frederikssund Bibliotekerne.

Deltagerne kan snitte en påskehare, en ringfanger, et sværd eller noget helt andet og sjovt.

Det er den erfarne snitter Balder Egholm, der står for workshoppen, og han har både træ og knive med til alle, der deltager.

Forældre eller bedsteforældre kan komme med deres børn eller børnebørn og lege, at de er Emil fra Lønneberg for en stund.

To biblioteker på samme dag

Balder Egholm gæster både Skibby og Frederikssund Bibliotek onsdag den 5. april.

Lige de dage i påskeferien, hvor børnene måske keder sig. Det sker:

• På Skibby Bibliotek klokken 10 til 12.

• På Frederikssund Bibliotek klokken 14 til 16.

Begrænset antal

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding på frsundbib.dk.

Der er plads til 12 børn til hver workshop, og børn skal have en voksen med sig.

Workshoppen har været udbudt tidligere og var udsolgt, men blev aflyst pga. sygdom.

Det har desværre ikke ved dette nye arrangement været muligt for bibliotekerne at kontakte dem, der havde billet til arrangementet i februar.

Andre artikler fra denne uge