Af Inge Messerschmidt
gruppeformand DF
Når du dyrker slægtsforskning, rummer et århundrede tre generationer. Sådan cirka.
Vi er alle en del af vores fælles historie. Og derfor er det så vigtigt, at vi – specielt i disse tider – passer på og bevarer vores arv og passer på vores historie. Også vores kulturarv.
Vi har her i Frederikssund Kommune så mange fine og specielle steder, der er en del af vores historie.
Oftest er det bygninger og huse.
Gamle huse der har så meget historie og så meget sjæl, at man nogle gange nærmest kan blive suget tilbage i tiden, bare ved at træde ind i et. Men der er også meget andet, der hører til vores kulturarv.
I mit nærområde – Græse – er der specielt et sted, som indeholder rigtig meget historie. Stedet ”Ved Kilden”.
Før i tiden valfartede sognets borgere til kilden, der skulle have helbredende kræfter. Syge søgte dertil på bestemte tider af året for at gå ned ad trinene og drikke af kildens klare vand for at blive helbredt.
Der er skrevet en fortælling om dette fænomen i en tidligere udgave af ”Jul i Frederikssund”. Spændende læsning om en tid der var.
I dag er vandet ikke til at drikke. Det er der flere grunde til, men det er ikke det, der er problemet.
Da jeg flyttede til området for 25 år siden, var ”Ved Kilden” en fin rasteplads med borde/bænke sæt, hvor bilister holdt ind for at slappe af og nyde en medbragt madpakke eller en kop kaffe.
Vi gik tur dertil med børnene, der kunne lege på skråningerne op mod markerne. Man kunne læse sig til en del af den gamle historie, da der var oplysningsskilte ved siden af kilden.
I dag er der stadig borde/bænke, men det er også det eneste, der stadig er.
I dag er stedet hærget af bilister, der bruger stedet som offentligt toilet. Man skal passe på ikke at træde i en ordentlig nylagt ”kage”.
Der ligger ofte brugt toiletpapir, der viser, hvad folk har brugt det til.
Der smides alt muligt affald. Lige fra fyldte sække til trailere der tømmes for alskens affald.
Der stinker på en dejlig varm og solrig sommerdag værre end et pissoir.
Det historiske aspekt med beskrivende skilte er sparket ned og efterfølgende fjernet.
Det er sørgeligt at følge den udvikling eller snarere afvikling.
Denne del af vores kulturarv skal bevares på lige fod med de gamle huse, der fredes. Det er så lidt, der skal til.
Lige nu er det bare et trist syn.
