Hærværk mod bussluse i Ejby

Hærværk mod bussluse i Ejby
Foto: Jens Andersen Ejby

EJBY: Det var et trist syn, der mødte beboerne på Ejbybrovej i slutningen af februar: Busslusen på vejen var blevet fyldt med først grus og siden cement.

– Det er jo rent hærværk, og vi har omgående meldt det til politiet, fortæller Henrik Bech Hjortbøl, som er leder af trafikafdelingen i Lejre Kommune.

Vej & Park har nu udbedret skaderne, som var betydelige.

Hærværksmændene havde forstærket cementen med armeringsstål, og det gjorde oprensningen endnu vanskeligere.

– Jeg har set meget i mine år i Lejre Kommune. Men sjældent et så målrettet og gennemført hærværk.

– Det er klart, at vi vil kræve erstatning fra gerningsmændene, hvis de bliver fundet, tilføjer Henrik Bech Hjortbøl.

Andre artikler fra denne uge

Slotsmur sikret


Aage og Johanne Louis-Hansens Fond sikrer de sidste 100 meter omkring Selsø Slot. SELSØ: Bedst som restaureringen af de 300

Læs mere »