I Nationalpark Skjoldungernes Land er man lige nu i fuld gang med at genetablere tre stenrev i Roskilde Fjord. Det ene er allerede klar
FJORDLANDET: Livet i Roskilde Fjord fik en ordentlig julegave, da der i december blev lagt cirka 4.200 tons sten ud ved Gershøj på det, der kaldes Nørrerev.
For livet under vand er det en forrygende gave. Stenene er nemlig grobund for en oase af liv:
Tang hæfter på stenene og danner tætte tangskove. Muslinger, snegle, krebsdyr og børsteorme trives på og under stenene, havørred og andre fisk kan gemme sig i revets hulrum og i tangskovene, og revene er opvækstområde for en masse fiskeyngel.
Stenrevet ved Nørrerev er det første af i alt tre stenrev, som nationalparken og Miljøstyrelsen er ved at genetablere i Roskilde Fjord.
Flotte sten bliver til tre nye stenrev
Det er firmaet Kystsikring A/S, som hjælper nationalparken og Miljøstyrelsen med at genetablere stenrevene, og ved Nørrerev er de allerede færdige.
Lige nu arbejdes der på det andet stenrev, som kommer til at ligge ved den lille ø, Ægholm.
Når alle sten er lagt ud her, går turen videre til Veddelev, hvor det sidste og mindste rev skal ligge. Dette bliver et formidlingsrev, hvor man med dykkerbriller og snorkel kan følge livet på et rev udvikle sig.
I alt er der tale om cirka 9.000 tons eller næsten 100.000 stk. store, runde og ifølge projektleder i Nationalpark Skjoldungernes Land, Thomas Vestergaard-Nielsen, også flotte sten.
– De sten, vi nu lægger ud i fjorden, ligner dem, der oprindeligt blev bragt hertil af isen under istiden. De er store, runde og glatte modsat sprængsten fra fjelde, man kunne hente i for eksempel Norge og Sverige, fortæller han..
De oprindelige sten lå ude i fjorden og dannede rev indtil 1800-tallet, hvor man i stor stil begyndte at hente sten op fra fjorden.
Stenfiskeriet fortsatte op gennem den første halvdel af 1900-tallet, og de mange sten blev brugt til eksempelvis moler, fundamenter i huse og andre former for byggerier.
Fra Gershøj til Roskilde Fjord
Etableringen af stenrev bygger på flere forundersøgelser, som er foregået henover de sidste fire år. Blandt andet er fjordbundens bæreevne blevet undersøgt.
– Det er helt afgørende, at vi lægger stenene på fjordbund, der kan holde til vægten af stenene. Mange steder er bunden så blød, at stenene simpelthen ville synke ned, og så er de jo ikke til megen nytte, fortæller Thomas Vestergaard-Nielsen.
Og selvom det umiddelbart kan se ud til, at stenene dumpes lidt tilfældigt i vandet, så sker det med ret stor præcision.
– På gravkoens grab sidder sensorer, som gør det muligt hele tiden at følge med i, hvor stenene lægges, sådan at stenrevene bliver placeret optimalt og i overensstemmelse med de modeller, der er tegnet, forklarer Thomas Vestergaard-Nielsen.
Udskibningen af stenene sker fra Gershøj Havn, hvor man midlertidigt har anlagt en lille, ny stenmole nord for havnen. Her lastes de mange sten ombord på en stor pram og så går turen ud til de nøje udvalgte lokaliteter i fjorden.
Nu kan livet udvikle sig
Stenrev kaldes populært for ”havets oaser”, fordi der findes så meget liv omkring stenene.
Faktisk har forskning vist, at der på lavt vand kan være 10-30 gange så meget liv på stenrev sammenlignet med bunden omkring.
Ved Nørrerev, hvor 4.200 tons sten allerede er lagt ud, kan livet nu begynde at indfinde sig – og snart også ved Ægholm og Veddelev.
Ved Veddelev bliver stenrevet anlagt på lavt vand, sådan at badegæster nemt kan svømme eller gå ud og kigge med og følge den udvikling, der sker henover årene.
Allerede nu vil man kunne se lidt af denne artsrigdom på de sten, der ikke blev fisket op, men i stedet har ligget i fjorden i hundredevis af år.
