Tak, for vigtig information via avisen, Tina

Tak, for vigtig information via avisen, Tina

LÆSERBREV
Læserbrev

Af Inge Messerschmidt
Gruppeformand
Dansk Folkeparti

Vi debatterer i byrådssalen borgernes utryghed og Dansk Folkepartis ønske om at Frederikssund får egen lokal politistation tilbage.

Vi informeres på økonomiudvalgsmøde og på byrådsmøde om, at vores to områdebetjente reduceres til en betjent.

En reduktion som Dansk Folkeparti er meget utilfreds med, da vi ønsker mere lokalt politi.

Borgmesteren sender brev til Nordsjællands Politi om, at beslutningen genvurderes.

Dansk Folkeparti kontakter egen retsordfører, der vil stille spørgsmål til justitsministeren.

Tilfældigt kan man så læse i avisen, at vi fremadrettet alligevel fortsætter med to områdebetjente.

Det er for os rigtig positivt, da borgernes tryghed er en mærkesag for Dansk Folkeparti.

Men så meget for den vigtige information.

Hvorfor orienteres vi som byråd ikke direkte – f.eks via mail? Det er ikke ordentligt, at vi ikke orienteres, før det kan læses i avisen.

Nu afventer vi bare, at borgmesteren handler videre på byrådets fælles beslutning om at invitere justitsministeren til Frederikssund for at få sat fokus på genåbning af lokal politistation her i Frederikssund.

Vi venter, Tina.

Andre artikler fra denne uge