FREDERIKSSUND KOMMUNE: Folkeoplysningsudvalget besluttede i efteråret at afsætte en pulje, som folkeoplysende foreninger i egne eller lejede lokaler, kunne søge til stigende energipriser.
Puljen udgjorde 300.000 kroner.
Foreninger i egne eller lejede lokaler har maksimalt kunnet søge om støtte på 40 procent af det givne tilskud for 2021 til stigende energipriser.
Følgende foreninger har søgt og modtaget tilskud i 2022: DDS Svaneungerne, Frederikssund Frederiksværk Flyveklub, Jørlunde Skytteforening, KFUM Frederikssund, Slangerup Dartklub og Slangerup Speedway Klub.
Der er samlet udbetalt et tilskud på 46.011 kroner.
På det sidste møde i Folkeoplysningsudvalget besluttede man, at der i 2023 skal afsættes en pulje på 50.000 kroner, som folkeoplysende foreninger i egne eller lejede lokaler kan søge til stigende energipriser i 2023.