Kolde hænder

Kolde hænder

LÆSERBREV

Af Charlotte Drue
Byrådsmedlem og løsgænger

Det er en anderledes tid – pengene er små for rigtig mange familier, og derfor er det ofte børnene, der betaler prisen.

Flere og flere børn afleveres i vores børnehuse og SFO samt skoler uden vintertøj. Ingen handsker, halstørklæde eller huer. Ingen flyverdragt eller vinterjakke.

Men hvorfor? Jo – svaret er ret simpelt. Der er ikke råd.

Så forældrene lukker øjnene og sætter børnene af.

Vi kunne løse det, sammen, hvis vi ville.

For vi kunne oprette små ”byttebikse” i vores børnehuse, SFO´er og folkeskoler.

Hvor aflagt rent vintertøj kan lægges – modeller fra sidste år – eller ting, der er for gode til at smide ud.

Det kunne glæde rigtig mange økonomisk pressede familier, hvis dette blev en mulighed.

Andre artikler fra denne uge