Avatar 2


SKIBBY: Filmåret i Skibby Kino slutter med ”Avatar 2 – The Way Of Water”, der bliver vist den 27. til 30. december klokken 19.30 og den 29. december også klokken 13.30.

Skibby Kino viser filmen i 2D, men da den varer 3 timer og 12 minutter, er billetprisen forhøjet til 95 kroner.

”The Way Of Water” foregår mere end 10 år efter den første Avatar-film. Vi følger familien, de problemer der forfølger dem, hvor langt de er villige til at gå for at beskytte hinanden, og de kampe de må kæmpe for at holde sig i live.

Instruktør er James Cameron og blandt skuespillerne er: Sam Worthington, Zoe Saldaña, Sigourney Weaver, Stephen Lang, Cliff Curtis, Joel David Moore, CCH Pounder, Edie Falco, Jemaine Clement, Giovanni Ribisi og Kate Winslet.

Skibby Kino

Andre artikler fra denne uge