SKIBBY: Skibby Kino har premiere på den danske komedie ”Fædre og mødre” torsdag den 3. november klokken 13.30 og viser den derefter den 3. til 13. november klokken 19.30. Den 10. november også klokken 13.30.
Paprika Steen har instrueret filmen om ægteparret Piv og Ulrik, der skal tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i datterens nye klasse.
Vi møder forældreskabet med magtstrukturer, dominerende personligheder og en institutionskultur af traditionsrige dagsordener, der har det med at glemme børnene og bringe det værste frem i de voksne.
Blandt skuespillere er: Lars Brygmann, Nikolaj Lie Kaas, Jacob Lohmann, Amanda Collin og Katrine Greis-Rosenthal.