JÆGERSPRIS: I anledning af den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij’s 200 års dag i fjor er der søndag, den 25. september Dostojevskij -”fortælle-koncert” i Krogstrup Kirke. Adgangen er gratis.
Til tonerne af russisk musik får tilhørerne et lille indtryk fra udvalgte fortællinger af Dostojevskij.
Medvirkende er: Natalia Kryukova på klaver og Mihail Kryukov på violin. Aage Koed Mikkelsen er fortæller – foredragsholder og tidligere sognepræst i Skuldelev og Selsø sogne.
Natalia Kryukova er konservatorieuddannet sanger og pianist og kom til Danmark i 2016. Hun er også uddannet på Kirkemusikskolen i Roskilde og arbejder som organist.
Mihail Kryukova er violinist med mange koncerter bag sig. Han kom til Danmark i 2018 og går på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.