LÆSERBREV
Af Else Skovløber
Skovvejen 34, Sønderby
Jeg er spændt på, om det er muligt at få et håndskrevet læserbrev i lokalavisen?. Det håber jeg da, – for ifølge Danmarks Statistik er der stadigvæk 5-6 procent, cirka 300.000 danskere, der er mere (eller mindre) digitale analfabeter. Alle i øvrigt velfungerende, normalt intelligente. Primært den ældre generation 60+.
Vi kom aldrig med på vognen. Danmark var lidt for hurtig på aftrækkeren, da de for cirka 10 år siden indførte digitalt diktatur med E-Boks osv.
Dengang var der cirka én million, cirka 20 procent, der ikke så digitalisering som et fremskridt, der gjorde hverdagen lettere og mere spændende. Eliten og 80 procent af befolkningen så det som et prestige projekt, at Danmark var i førertrøjen på det felt, så regeringen/magthaverne handlede hen over hovedet på knap en million ældre og gamle borgere.
Borgerservice, som skulle servicere de ældre og svage borgere, blev en stressfaktor, der pludselig blev umulig at få kontakt til. Disse borgere var helt på herrens mark, hvad det digitale angik, og mange havde ingen computer derhjemme og forstod ikke at betjene den på biblioteker og offentlige kontorer.
Ældresagen svigtede totalt og oprettede diverse kurser. Eller for mange var det en urimelig yderligere stressfaktor. De ønskede bare at være fritaget og almindeligt papirbrev med almindelig post, eller det var så ydmygende og diskriminerende. Man skulle nærmest have en diagnose eller være erklæret senil. Det var jo vanvittigt og æreskrænkende.
Det burde vel være sådan, at de interesserede altid 80 procent, der havde glæde af E-Boks, tilmeldte sig, og resten slap fri.
Nu er der så en håbløs restgruppe, måske cirka 1/2 million, cirka 300.000, der vedkender sig deres “digitale handicap”. Men mange hytter sig og får familiehjælp for ikke at blive stemplet som dumme eller føle sig udenfor – eller umyndiggjort.
Dette emne har i årevis været et stort tabu. Bortset fra Kurt Terkelsen, har jeg ikke set kritiske røster om det emne.
Så en stor tak til den modige systemkritiker, der ikke selv har problemer, men kan se ud over sin egen næsetip, at der er en del at andre, der har.
Parallelsamfund er et negativt ord for nogen, der står udenfor ( primært fra indvandrer- og ghettomiljøet). Men det kunne også bruges positivt, hvis man genskabte en almindelig dejlig postservice og satte portoen ned i et almindeligt leje. (fem – seks kroner pr. brev). Så folk igen får lyst til at skrive og en valgmulighed vedrørende offentlige skrivelser (rudekuverter).
Sådan er det jo i de fleste lande – også i EU og blandt andet Tyskland og England. Det ligner ikke dansk mentalitet at ensrette og indføre diktatur – eller er det tilfældet her.
