Afbrænding som naturplejemetode

Afbrænding som naturplejemetode
Afbrænding af græs på overdrev. Foto: Anna G. Worm

NATUREN: Afbrænding anvendes i stigende grad i naturplejen som supplement til eller som afløsning af græsning og andre plejemetoder, fortæller Naturstyrelsen.

Ild anvendes til at forynge plantevæksten og skabe dynamik og hæmme tilgroning med vedplanter og grove vækster.

Afbrænding var central i bondekulturernes svedjebrug til skovrydninger og forberedelse af opdyrkning og været anvendt til fjerne grov og vissen plantevækst fra græsningsarealerne.

Mens brug af ild til vegetationspleje har været glemt i Danmark, anvendes den stadigvæk i det traditionelle landbrug i de øvrige nordiske lande.

Egnede naturtyper

Afbrænding har især været anvendt i hedeplejen, men anvendes i stigende grad også til pleje af andre lysåbne naturtyper; overdrev, salte og ferske enge, rigkær og af småbiotoper samt til bekæmpelse af problemarter som for eksempel bjerg-rørhvene.

Forsøgsvis anvendes brand ligeledes i skov eksempelvis til at hæmme bøg til fordel for eg og andre lyskrævende træer.

Afbrænding er reguleret af en række love og bekendtgørelser og vil ofte kræve tilladelse fra kommunen samt fra brandmyndigheden.

Afbrænding forberedes ved, at der etableres brandbælter ved hjælp af slåning omkring det areal, der skal afbrændes, samt omkring træer og buske, der ønskes bevaret.

Vejret afgør sammen med vegetationens fugtighedsforhold, hvornår der kan brændes. De optimale vejrforhold er en svag vind på 2-6 sekundmeter og solskin efter nogle dages tørvejr.

Det anbefales generelt at brænde små arealer af (få ha).

Tidspunkt

Afbrænding skal foregå i perioden fra 1. september til 31. marts af hensyn til dyrelivet.

Der kan være langt imellem dage med optimale betingelser for afbrænding med begrænset vind og tilpas fugtighedsforhold.

Kommunen kan give dispensation til afbrænding uden for denne periode efter indhentning af udtalelse hos Miljøstyrelsen.

Naturen

Andre artikler fra denne uge