Plettet voldsnegl er et skadedyr, der kan gøre et stort indhug i både pryd- og køkkenhaven.
HAVEN: Plettet voldsnegl har et smukt hus og kan faktisk spises. Den blev indført og udsat på Christianshavns Vold for over 100 år siden og er siden blevet spredt til det meste af Danmark dels som følge af udsætning, dels som blind passager, fortæller Haveselskabet.
Mange steder har den levet sit stille liv uden at gøre synderlig skade, men i de seneste år har mange haveejere oplevet, at den har indtaget deres have. Den regnes nu som en invasiv art ligesom dræbersnegl (iberisk skovsnegl),.
Kend den på de gule og brune striber
Plettet voldsnegl er mindre end vinbjergsnegl, men større end for eksempel lundsnegl, som er meget almindelig, forklarer Haveselskabet.
Huset bliver 20-35 mm højt og 25-40 mm bredt på voksne eksemplarer.
Huset har som regel karakteristiske brede gulbrune og mørkebrune striber og gule markeringer i form af smalle, uensartede striber på tværs af de brede striber. På helt unge snegle er huset næsten gennemsigtigt, men det begynder hurtigt at tage farve.
Husets overflade føles ujævn. Fuldvoksne snegle har en tilbagebøjet kant på åbningen af huset.
Ses i revner og sprækker
Mange sneglearter er nedbrydere, som ingen skade gør. Men plettet voldsnegl foretrækker grønt og saftigt plantemateriale.
Den er ikke kræsen, og mange forskellige planter er på dens spiseseddel.
Plettet voldsnegl er primært nataktiv, men den kan også være aktiv i dagtimerne, hvis der er skygge og/eller fugt. Når det er varmt og tørt, kan man ofte finde den i revner og sprækker på stammer eller rækværk eller direkte på en mur.
I skjul om vinteren
Plettet voldsnegl stammer fra Sydeuropa, men den er meget tilpasningsdygtig og kan etablere sig i vidt forskellige miljøer.
Den skulle ikke kunne tåle temperaturer under 5-10 minusgrader, men trods strenge vintre er den stadig her i landet. Det skyldes, at den kryber i ly for frost og kulde i jorden, under et lag blade, i kompostbunker eller andre beskyttede steder, før den går i dvale om vinteren.
Begge forældre lægger æg
Plettet voldsnegl foretrækker at lægge æg i løs jord. Den borer det meste af kroppen ned i jorden og lægger æggene i op til syv cm’s dybde.
Ligesom andre snegle er den hermafrodit, og efter parring lægger begge vold-
snegle æg. Under optimale forhold kan en voldsnegl lægge æg en gang om måneden i sommerperioden. Den lægger cirka 80 æg hvert sted.
Æggene klækkes efter et par uger, hvorefter de unge snegle kryber op i vegetationen og begynder at æde af planterne.
I Danmark når de ikke at blive kønsmodne samme år, som de er klækket ud, men mange af dem vil begynde at lægge æg året efter.
Bekæmp dem
Det er mest effektivt at bekæmpe voldsneglene, før de bliver gamle nok til at lægge æg, forklarer Haveselskabet i en artikel.
Lær derfor de karakteristiske mønstre på huset at kende, så du kan indsamle unge voldsnegle uden at fjerne uskadelige sneglearter fra haven.
Du kan hurtigt tage livet af de indsamlede snegle ved at klippe dem over med en saks, træde på dem eller overhælde dem med kogende vand.
Plettet voldsnegl er invasiv ligesom dræbersneglen, og for begge arter er det en rigtig god idé at holde antallet nede og undgå yderligere spredning.
Dræbersnegle lever kort og intenst fra æggene klækkes sidst på sommeren eller i efteråret, til de voksne snegle dør efter æglægning året efter.
