SKIBBY: Mandag kort før klokken 18 blev Skibby Brandstation kaldt ud til en villabrand på Tværvej.
Branden var så voldsom, at man måtte tilkalde assistance fra de omkringliggende stationer i Jægerspris og Frederikssund.
Der blev også tilkaldt assistance fra Lejre Brandvæsen, station Kirke Hyllinge, der kom med to tankvogne.
Ved 18-tiden kunne Nordsjællands Politi meddele, at branden var slukket, og at man var ved at forlade stedet.