JÆGERSPRIS: Den 2. juni 2020 blev lokalplan 135 for boligområde ved Møllevej i Jægerspris (Elmehøj) vedtaget. Det nye boligområde er planlagt bebygget med 63 tæt-lave boliger.
Der bliver tale om et lukket område med en stamvej og tre boligveje.
Fra området er der stiforbindelse til Hannelundsvej.
Ny venstresvingsbane
Stamvejen tilsluttes Møllevej i et nyt T-kryds, og indkørslen til den nye vej sikres med en ny venstresvingsbane.
Frederikssund Kommune har aftalt med bygherren og entreprenøren, at svingbanen udføres i løbet af skolernes sommerferie, for at undgå forstyrrelser aftrafikken til skolen.
Møllevej vil hele tiden være åben for trafik i begge retninger.
Hvis det viser sig nødvendigt, vil der blive opsat signalregulering.
Frederikssund Kommunes afdeling Vej og Trafik har godkendt det fremsendte vejprojekt.
Som en del af godkendelsen af vejprojektet er der blandt andet udarbejdet en såkaldt trafiksikkerhedsrevision, som er en kvalitetsmæssig granskning af alle trafiksikkerhedsmæssige forhold i projektet.
Nye vejnavne
Den nye vej ind til det nye boligområde får navnet Toftekær, og boligvejene kommer til at hedde Guldager, Guldagerhøj og Guldagermark.
Bygherre er Milton Huse, Horsens. Byggemodningen er projekteret af Rådgivende Ingeniør: NIRAS, Odense.
Det lokale entreprenørfirma Druedalsvejens Entreprenørforretning udfører byggemodningsarbejdet.
Jægerspris