Der er et generelt behov for at gøre op med de vide og ubegrundede muligheder for at kunne regulere dyr, der ikke har gjort skade – især i yngletiden, mener DN.
NATUREN: Ræven er historisk en konkurrent til mennesket. Den tager høns og spiser dyr, som også jægerne er interesserede i. Derfor ses ræven af mange som en problemart eller et skadedyr.
Ræven må derfor jages eller reguleres i alt ni måneder om året. Også uden at søge tilladelse. Blot den er i nærheden af bygninger eller hønsehuse og lignende.
Loven siger tilmed, at man i juli og august må skyde ræveunger ved rævegraven, også før de har forvoldt skade. Man behøver end ikke tilladelse eller at forklare eller dokumentere, hvorfor rævehvalpene skulle være et problem.
De regler skal der strammes op på, mener Danmarks Naturfredningsforening. At en rævehvalp, der ikke har gjort nogen skade, uden videre må skydes uden for sin rævegrav, forstår biolog Bo Håkansson ikke:
– Rævehvalpe bliver i dag nedlagt med henvisning til en handling, de måske kommer til at begå engang i fremtiden. Med det udgangspunkt kan man jo skyde alle rævehvalpe.
– Derfor synes vi, at der er behov for at se på, om det virkelig er nødvendigt at tillade generel regulering af rævehvalpe uden nogen som helst forudgående vurdering eller tilladelse.
– Regulering har til formål at løse eller forebygge et konkret problem efter en konkret vurdering. Regulering er ikke det samme som almindelig jagt, siger Bo Håkansson.
Han understreger, at en ræv, der tages på fersk gerning på rov i hønsegården fortsat skal kunne reguleres, altså skydes uden forudgående tilladelse.
Naturen
