SKIBBY: Med ”Verdens værste menneske” giver Skibby Kino et på én gang gribende og komisk drama, der med varme og musikalitet tager livtag med den romantiske, men til tider hundesvære kærlighed.
Der er Danmarks-premiere den 16. juni klokken 13.30, og filmen vises derefter hver aften klokken 19.30 frem til den 26. juni – dog ikke Skt. Hans aften.
Denne norske film vandt prisen for ”Bedste kvindelige hovedrolle” i Cannes i 2021 og var nomineret til to Oscar-statuetter ved dette års uddeling, herunder i kategorien ”Bedste internationale film”.