SELSØ: Torsdag den 2. juni spiller COMA kvartetten værker udelukkende af Mozart. Faktisk den helt unge 14-årige Mozart.
Han var ubetinget et vidunderbarn. Allerede som fem-årig beherskede han violin og cembalo og komponerede sine første værker.
På trods af, at han kun blev 35 år, nåede han at komponere over 800 værker i alle tidens genrer, strygekvartetter, symfonier, operaer, oratorier, requiemmer, og meget andet. Han forbliver en af de allerstørste komponister i musikhistorien.
COMA-kvartetten består af musikere, der bor i henholdsvis København og Malmø.
Fredrik From (Koncertmester i Concerto Copenhagen med hvem han har indspillet Bachs violinkoncerter som solist), Julia Dagerfelt, violin, Rastko Roknic, viola og Kjeld Steffensen, cello.
COMA-kvartetten har en omfattende koncertaktivitet med mere end 100 koncerter i Danmark og Sverige.
Selsø