Koncert i Skibby Kino for Ukraines børn

Koncert i Skibby Kino for Ukraines børn

SKIBBY: Lørdag den 7. maj klokken 20 er der koncert i Skibby Kino til fordel for ukrainske børn. På scenen optræder Kenny White & Spottiswoode.

Kenny White er en amerikansk sanger/sangskriver, pianist og guitarist fra New York, som gennem de sidste 30 år har arbejdet som studie-musiker, arrangør og producer. Sideløbende har han udgivet en række solo-albums, senest den anmelderroste ”Long List of Priors” i 2016.

Som lyriker er han jævnligt blevet sammenlignet med Randy Newman og Leo-
nard Cohen. Teksterne går fra det humoristiske til det dybe og tænksomme.

Med til koncerten i Skibby Kino er den engelske musiker Spottiswoode, der som sanger har stået i spidsen for det amerikanske band ”The Enemies” i 20 år. Hans sangskrivning rammer en blanding af Ray Davies, Tom Waits og Nick Cave.

Billetprisen er 160 kroner, og koncerthonoraret går ubeskåret til UNICEF’s humanitære arbejde for de ukrainske børn.

Andre artikler fra denne uge