[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY: Skibby Kino markerer i april, at det i år er 80 år siden, den første film blev vist i salen.
Gennem måneden kan man før hver aftenfilm se en 18 minutter lang foto-kavalkade med billeder fra alle årene, og der kører en tegnekonkurrence for børn – og for voksne.
Den oprindelige idé var også at lave et jubilæumstilbud med ”2 film for 80 kroner”, men det var for bøvlet at få på plads.
– Så i stedet koster billetterne 40 kroner i weekenden op til den 1. maj, og så
er man jo velkommen til at se to film eller flere, siger formand Hanne Jørgen-
sen.
– Den 30. april bliver det den første film, der blev vist i Skibby Kino, nemlig ”Frøken Kirkemus” med Marguerite Viby i hovedrollen.
Det er bare én af de gode, gamle film fra dengang. Ikke nødvendigvis fra 1942, men dog fra biografens første årtier.
Jubilæumsfilmene lægger op til, at de yngre generationer ser nogle af de film, der trak deres forældre og bedsteforældre i biografen i 1940’erne og 1950’erne.
– Og mon ikke også den ældre generation gerne vil gense nogle af filmene, der ikke er blandt dem, der er i fjernsynet i tide og utide, siger Hanne Jørgensen.
Endelig er der åbent hus i Skibby Kino lørdag eftermiddag den 30. april, hvor man kan få rundvisninger bag kulisserne, høre afgørelsen på tegnekonkurrencen for børn og voksne
m.m.
Fredag den 29. april:
Klokken 16 ”Tag Pelle med” (1952).
Klokken 19.30 ”Mine aftener i Paradis” (1988), der har relation til Skibby Kino, da det var den første film, som den nuværende, foreningsejede biograf viste.
Lørdag den 30. april:
Klokken 16 ”De pokkers unger” (1947).
Klokken 19.30 ”Frøken Kirkemus” (1941).
Søndag den 1. maj:
Klokken 16 ”Paw” (1959).
Klokken 19.30 ”Frk. Vildkat” (1942).[/vc_column_text][vc_single_image image=”48318″ img_size=”2141 × 3805″][/vc_column][/vc_row]