[vc_row][vc_column][vc_column_text]SKIBBY/JÆGERSPRIS: Dagens affaldsindsamling i Skibby-området forløb i det dejligst tænkelige vejr.
– I corona-perioden prøvede vi i Danmarks Naturfredningsforening at samle affald i sensommeren, hvor græs og planter havde vokset sig høje. Derfor gav indsamlerne udtryk for glæde over, at det igen er blevet en forårsaktivitet – så er det nemlig nemmere at se og fjerne affaldet fra naturen, fortæller afdelingsformand i Frederikssund, formand Per Seerup.
– Den glæde kom også fra lørdagens affaldsindsamlere. Hanne, Sven og Peter havde taget det indre Skibby, medens andre havde påtaget sig at gå langs amtsvejen. Hovedindtrykket var, at byens midte var langt pænere end Amtsvejen.
Og så havde affaldsindsamlerne et ønske om, at affaldsindsamlingen næste år – på ny – skal ske om søndagen, for så vil flere personer kunne blive inddraget.
Traditionen tro var det Jens Timm, som havde fået lov til at bruge Skibby Kino som centralt sted for indsamlingen.
Forstørrelsesglas
Også i Jægerspris blev der samlet affald. Opmærksomheden var dog på Grevindedannerløbet.
Drengen Bjørn, fik assistance fra bedsteforældre og lillesøster. Selv var Bjørn blevet udstyret med en gribetang og et af Naturfredningsforeningens forstørrelsesglas. Det gjorde det nemlig muligt for ham at tage tingene op med tangen og undersøge, hvad det var med forstørrelsesglasset.
– Selve indsamlingen så dog ud til at give et mindre resultat i forhold til tidligere år. Et bud på stedet var, at folks rytme og traditioner var blevet ændret efter coronaen, fortæller Per See-
rup.[/vc_column_text][vc_single_image image=”48190″ img_size=”400×400″][/vc_column][/vc_row]