SKIBBY: Ved generalforsamlingen i Historisk Forening for Skibby og omegn den 23. marts gav foreningen 50 eksemplarer af den nye Højskolesangbog til Skibby Menighedsråd som tak for foreningens brug af Sognegården.
Inden havde formand Niels Nielsen – med et smørret grin – forsøgt at skabe mystik om den bemærkelsesværdigt store diverse-post i regnskabet, som gaven havde medført.
Forgæves – regnskabet blev godkendt, og Niels Nielsen genvalgt som formand.
Medlem af menighedsrådet Jytte Øbach modtog sangbøgerne, som straks blev taget i brug, da generalforsamlingen blev efterfulgt af ”sangaften” med Johannes Olesen ved klaveret.
Næste arrangement i Historisk Forening er lørdag den 9. april klokken 14, hvor hele familien kan trille påskeæg i Lindegårdsparken.