FREDERIKSSUND KOMMUNE: I alle fire børnebiblioteker i Frederikssund Kommune har bibliotekarerne nu sat udstillinger op med deres egne 15 yndlingsbilledbøger.
Børnebibliotekerne har generelt rigtig mange sjove, spændende, finurlige og fantasifulde billedbøger. Men der er alligevel nogle bestemte billedbøger for de to- til otte-årige, som bibliotekarerne gerne vil gøre lidt ekstra opmærksom på.
Der er både klassikere, rim og remser samt populære og sjove billedbøger.
Lige fra en klassiker som ”Min mormors gebis” af Jakob Martin Strid og den fjollede ”Bare numser”-serie af Anika Leone til den nye og virkelig fine serie ”Små mennesker, store drømme” af Maria Isabel, som mor og far også gider at læse.
Det er billedbøger, der alle er meget velegnede til højtlæsning, og den fælles dannende oplevelse, det er for børn og voksne at læse en rigtig god billedbog sammen.
Så kig ind på det lokale bibliotek og lån jeres favoritter fra Top 15-udstillingen.