Premierefilm i Kino: Tag min hånd

Premierefilm i Kino: Tag min hånd

SKIBBY: Premieren på ”Tag min hånd” med blandt andet Mille Dinesen, Ulrich Thomsen og Mia Lyhne blev udskudt på grund af restriktioner. Men nu viser Skibby Kino den fra mandag den 31. januar.

Mille Dinesen spiller Maja, der bor sammen med sin mand, Claes, og teenagesønnen Magnus. Alt kører på skinner, indtil Claes en dag meddeler, at han vil skilles, og Maja må forsøge at genvinde styringen over sit liv med en skrantende økonomi, en 20 år yngre elsker og en teenagesøn i problemer. ”Tag min hånd” er en romantisk komedie med alt det drama, der følger med, når der bliver vendt op og ned på vores forestillinger om kærlighed og meningen med livet.

Filmen er med Biografklub Danmark.

Andre artikler fra denne uge