Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
”Nå, nu skal du vel til at have bil?” spurgte mange, da jeg flyttede tilbage til Skibby i 2019, og indtil videre kan jeg stadig svare: ”Næh, det ser det ikke ud til.”
For man gør jo en dyd af at handle lokalt, når nu ”Skibby har, hvad De søger”, som det i mange år var byens slogan. Nogle tilføjede ”Ellers kan vi skaffe det” udtalt med en let parodi på en af de lokale butiksejere.
Og så har vi jo internettet… Men hvad gjorde man førhen?
Mine morforældre Mary og Egon Hansen boede på Skibby Old, og mormor cyklede til byen for at handle. Men det var ikke strengt nødvendigt, for en del butikker kom simpelthen hjem til hende.
Mælkemanden leverede dagens bestilling, der på en seddel sat i en spand med en tøjklemme blev hængt ud ved havelågen. Mormor gemte og genbrugte disse sedler, når en bestilling gik igen.
På faste dage kom butiks-biler fra slagter, bager, fiskemand og ostemand i omegnen – og før min tid også en ølmand med hvidtøl fra Kirke Hyllinge Bryggeri. Om bilerne nu kom hver uge, husker jeg ikke, men det var altid en oplevelse for min bror og mig, når vi var på ”ferie på Olden” – en hel kilometer hjemmefra.
Dertil kørte Købmand Madsen de varer ud, man bestilte over telefonen, og før mormor og morfar fik telefon, havde deres børn en seddel med, når de gik i skole. Så kom varerne dagen efter, og i kasserne fra købmanden var kundens navn skrevet på bagsiden af kageopskrifter, som jeg stadig har og – en gang i mellem – bruger. Adressen var det åbenbart ikke nødvendigt at skrive.
Men som nævnt handlede min mormor også selv i Skibby, hvor butikkerne sidst i 1960’erne var spredt ud over hele Hovedgaden. Og selv uden ejendomsmæglere, take away, livsstils- og genbrugsbutikker i gadebilledet, var man godt dækket ind, for når jeg – i hukommelsen – går gennem byen fra dengang, passerer jeg:
en gartner/grønthandel
fire købmænd/supermarkeder
et vaskeri
et cafeteria og en kro
flere damefrisører og barbersaloner
tre tøjbutikker
to bagere
to slagtere
et apotek
et par banker og en sparekasse
en guldsmed
en biograf
et rejsebureau to el- og radioforretninger
en skomager/skobutik
et parfumeri (Tatol)
en legetøjsbutik
en fotograf
en cykelsmed (”Vulkanisøren”)
en isenkræmmer
en møbelbutik
en boghandel
en kiosk
tre tankstationer, hvor man dog dengang kun kunne købe benzin og andet til bilen. Posthuset lå for enden af Stationsvej ved siden af Bjergmark, som dengang endnu ikke var et byggecenter for private.
Jeg er sikker på, at mange Skibby’ere husker flere andre butikker – før og senere – for det skiftede jo gennem årene, som da en af slagterne blev til en tøjbutik i de år, hvor vi gik med trompetbukser!
Af Søren Skov, ”gammel Skibby’er”
”Søren Skov er en mange-generations Skibby’er, der er vendt tilbage efter mere end 30 år på Vesterbro og nu genoplever sin fødeegn på nært hold”.
