Arkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde har undersøgt fjordbunden på tre lokaliteter – og frikendt den for fortidsminder. Det betyder, at der kan etableres tre stenrev.
FJORDLANDET: Siden stenalderen har der levet mennesker ved Roskilde Fjord. Her har de fisket, plukket østers og bearbejdet flint til redskaber.
Mange af stenalderens bopladser var placeret helt ude ved vandkanten, hvor der var nem adgang til fjordens spisekammer. I den tidlige stenalder var fjorden dog væsentlig mindre end i dag, og senere tiders havniveaustigninger gør, at spor efter fortidens bopladser oftest skal findes under vand.
Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Andreas Kallmeyer Bloch fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Stenrev gavner fjordens liv
Stenrev er havets oaser. Her finder man et særlig rigt plante- og dyreliv.
Makroalger hæfter på stenene og danner store tangskove. Muslinger, snegle og børsteorme trives på og under stenene, havørred kan gemme sig bag sten og tang, og revene er et opvækstområde for en masse fiskeyngel.
I Nationalpark Skjoldungernes Land har man længe arbejdet for at genetablere nogle af de stenrev, der fandtes i fjorden, før stenfiskeriet for alvor satte ind i slutningen af 1800-tallet. Der findes stadig mange sten i Roskilde Fjord, men ingen eller kun få egentlige stenrev.
Nationalparken har allerede fået foretaget flere forundersøgelser. For eksempel har man undersøgt, hvor fjordbunden kan bære et stenrev, hvor man ikke generer sejlende, og hvor man ikke ødelægger eksisterende, vigtige levesteder.
På den baggrund blev tre lokaliteter udpeget som velegnede til nye stenrev: Nørrerev ved Gershøj, Ægholm sydøst for spidsen af Skuldelevhalvøen og lige vest for Veddelev.
Sten kan ødelægge fortidsminder
I alt skal der kastes op til 100.000 sten ned på fjordbunden – svarende til 9.000 tons.
En sådan manøvre kan udviske spor fra de stenalderbopladser, der potentielt ligger gemt dernede. Derfor var en arkæologisk undersøgelse afgørende for at få Slots- og Kulturstyrelsens blåstempling af projektet.
Henover to uger i august var tre arkæologer af sted – én af gangen var de i vandet iført fuldt dykkerudstyr og viftende med hænderne.
– Vi svømmede hele området igennem og lavede viftehuller i fjordbunden for at nå ned til undergrundsniveauet, for der vil stenalderbopladserne ligge. Viftehuller blev suppleret med sug, hvis der fremkom oldsager, eller når der eksempelvis var pludselige fald i fjordbundens undergrund. Det opsamlede materiale kunne derefter sorteres.
Roskilde Fjord rummer mange bopladser
Ved Veddelev var der klar indikation på, at der er bopladser i området. Men samtidig var det fundne ret patineret (hvidfarvet af at have ligget i iltet vand og ikke iltfrit under sandet). Det vil sige, at det er flyttet rundt af strøm og bølger.
Inden for det område, hvor revet skulle laves ved Veddelev, er der ingen indikation for, at der har været en boplads.
Ved Nørrerev og Ægholm er der særlig gode betingelser for, at nye stenrev vil kunne skabe grobund for mere liv og en større biodiversitet. Derfor var det godt nyt, at der heller ikke her var indikationer på stenalderbopladser.
Kystdirektoratet har allerede givet tilladelse i forhold til kystbeskyttelsesloven, og pengene til projektet kom på plads ved en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i sommeren 2020.
Hvornår præcis stenene lander på bunden af Roskilde Fjord er dog endnu uvist, men ambitionen er, at det sker i 2022. Der vil blive etableret stenrev ved Nørrerev og Veddelev og – hvis pengene rækker – også ved Ægholm.
