[vc_row][vc_column][vc_column_text]HORNSHERRED: – For nylig fik jeg en bemærkning om, at nu havde den brugs vist havde fået nok omtale, fortæller Annemette Aarøe Jensen, formand for Historisk Forening i Jægerspris.
– Til det kunne jeg jo kun sige ja: I 2020 blev Historisk Forening spurgt om at skrive et historisk indslag til reklametryk i anledning af Jægerspris Brugsforenings 100-års jubilæum.
Der blev sagt ja, og Svend Erik Nielsen blev tovholder på et rimeligt stort projekt, der skulle være færdigt til først 2021. Et lille hæfte blev det også til, færdigt til generalforsamlingen i Brugsen midt på sommeren.
De fem brugser
Med alt, hvad blev indsamlet og fundet frem, syntes Annemette Aarøe Jensen, at det materiale skulle bruges bedre.
Hun besluttede, at der skulle udgives en bog, der indeholdt historien om alle de brugsforretninger, der havde været i den tidligere Jægerspris Kommune.
Bogen dækker de fem brugser, der engang var i Horns Herred. Dalby fra 1877, Over Dråby 1878, Jægerspris 1921, Skoven 1858 og 1879 og Kulhuse 2002.
Der var blandt de mange brugs-bestyrelsesmedlemmer adskillige, der rent faktisk også havde deres plads i de gamle Sogneråd. Folk som var bevidste om, at deres jobs og hjælp i brugsen kunne styrke sammenholdet og give folket en god vare at købe.
– I vores bog har hver enkelt brugsforretning fået sit eget afsnit og der gemmer sig megen spændende læsning i de enkelte afsnit.
– I Kyndby Krogstrup Forbrugsforening kan jeg nævne en svindler af storformat med hænderne godt nede i pengekassen / pengeskabet. Han gravede det oveni købet ned i sin have.
En stor brand i byen i 1895, kan heller ikke undgå omtale, når det handler om Dalby.
I Over Dråby har det været en større opgave at finde ud af, hvor den aller første brugsbygning egentlig lå og få sat de rigtig matrikel nr. på, se efter i folketællinger, hvem boede egentlig på den aktuelle matrikel osv .
I Jægerspris var det ikke så slemt at finde frem til pladseringen af brugsen
– Her var vi i besiddelse af de gamle og nyere protokoller, der livligt fortalte rigtig meget om tiltag og udvidelser i mange år. Især diskussioner omkring, hvor den nye brugs skulle bygges.
Så kommer vi til Skovens Brugs fra 1878; her var også protokoller. Men det viste sig, at der rent faktisk var god handel i området, langt før den egentlige brugsforretning blev bygget på en af Skåningegårdens matrikler.
Nemlig i den gamle købmandsforretning, på Gl. Kulhusevej, der for år tilbage blev kaldt Terrakotta. Helt tilbage til 1858 var der købmand og så brugs og så købmand igen.
Ens for alle brugsernes bestyrelser har været kampen for at få indkøb, salg og priser til at hænge sammen.
Uddelerens post har været en kamp for at få overskud i forretningen, så der blev dividende til medlemmerne.
Bogen er en bred beskrivelse og gennemgang af fem brugsforretningers opståen og vilkår. Fra den første Forbrugsforening i Horns Herred i Dalby i 1877, til den sidst tilkomne i Dagli’Brugs Hullet i Kulhuse i 2002.
Der er mulighed for at købe den nye bog lokalt i de tre brugser, Rejsestalden og Studie44.[/vc_column_text][vc_single_image image=”47146″ img_size=”800×1143 pixel”][/vc_column][/vc_row]