– Det kan blive en bolig-oase for seniorer

– Det kan blive en bolig-oase for seniorer

SKIBBY: Tina Tving Staunings undren og vrede er helt uforståelig, mener Jørgen Bech, formand for Plan & Miljøudvalget i Frederikssund Byråd.

– Faktuelt har et flertal i Byrådet truffet beslutning om udvikling til for eksempel nye seniorboliger samlet på de tre ledige grunde ved Skibby Bibliotek. 

Da det er en salgssag, kan Jørgen Bech ikke komme ind på enkelthederne.

– Det salgsarbejde pågår lige nu, og det er årsagen til, at ejendommene fremstår som de gør. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at det ikke kan ske hurtigere, men modstanden fra Tina Tving har bestemt ikke gjort det nemmere. Det undrer mig, at hun ikke positivt vil medvirke til flere seniorboliger i Skibby, men hellere vil sælge grundene enkeltvis til højestbydende.

Netop området ved Nyvej 7 kan udvikles til en skøn boligoase for seniorer, mener Jørgen Bech.

– Det skal naturligvis ske med respekt for de bevaringsværdige bygninger. Mit mål er at udvikle området til en oase for seniorer, med fælleshus og fælles aktiviteter. Der kan også blive plads til en praktiserende læge. 

– Mange ældre borgere vil rigtig gerne blive boende i deres nærmiljø. Men ofte er de boligtyper, som de søger, ikke at finde i nærmiljøet. Det ønske bør vi prioritere med dette projekt, fortæller Jørgen Bech.  

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »