Af Jørgen Bech
Formand for
Plan & Miljøudvalget
I min optik har regionen ikke tilgodeset hensynet til landskab, natur og landsbyer.
Byrådet har forsøgt at påvirke planen ved både dialog og flere høringsvar. Det har desværre ikke ændret meget.
Jeg synes, det virker voldsomt. Vi er selvfølgelig helt med på hensigten om at sikre råstoffer. Men det her er voldsomt, og jeg synes, at hensynet til både landskab, landsbyer og natur bliver tilsidesat.
Naboer til graveområder risikerer at blive stavnsbundet.
Man ved jo ikke noget om, hvornår – eller om – man så går i gang med at grave. Dermed kan beboere se frem til at leve i usikkerhed. Efterfølgende kan et råstofområde give støv-, støj. og trafikgener i 30-40 år eller mere.
Det har både menneskelige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Udpegning af råstofgrave kan derfor risikere at give flere samfundsmæssige tab end gevinst. Det er næppe hensigten med planlægningen.
Råstofplanlægningen bør rettes til, så den tager højde for:
Menneskemiljøet skal som minimum sidestilles med beskyttelse af fortidsmindernes 100 meter istedet for kun 25 meter fra en grusgrav.
Regionen skal kun udpege der, hvor råstoffet har en god kvalitet. Ellers vil borgerne – og deres ejendomsvurdering – blive negativt påvirket, selv om der måske aldrig vil blive gravet i det pgl. område.
Da der er tale om store og langvarige gener, bør der være erstatningsmulighed, ligesom der er på andre områder.
Planlægningen skal tage højde for at god infrastruktur er til rådighed for graveområder, således at trafikale genere minimeres.
Sidst, men ikke mindst, så bør grøn omstilling sikres ved at fremme genanvendelse.
Man må også se på den samlede samfundsnytte. Måske er det i nogle tilfælde samfundsmæssigt og miljømæssigt billigere at importere råstoffer end at smadre natur, landskaber og landsbyer
