Af Maibritt Møller Nielsen
Spidskandidat
– Nye Borgerlige
Frederikssund kommune
En del kommuner har som forsøg ansat unge mellem 15-17 år på plejehjemmene som ”hyggeonkler” for beboerne, med rigtig stor succes.
Det er for tiden meget svært at rekruttere medarbejdere til plejesektoren, der mangler ansøgere til uddannelserne og de ansatte på plejehjemmene har svært ved, at finde tid til at være omkring beboerne til en hyggestund.
Derfor vil jeg anbefale Frederikssund Kommune at gå med på denne ide og ansætte unge mennesker, der kan spille spil, læse avisen højt og have en hyggelig stund med beboerne.
Og hvem ved, måske får de på den måde interesse for området, så en mulig kommende kollega samtidig bliver skabt.
Der er hårdt brug for hjælpen og samværet, og dette friske pust som de unge kan komme med, vil være til stor gavn for både de unge og de ældre i deres hverdag.
Og vores ældre fortjener virkelig denne glæde, disse unge mennesker vil kunne give dem.
Samtidig kunne der tænkes i, at børnehaver og de mindre skoleklasser fra kommunens skoler kan komme på besøg og skabe lidt liv hos de ældre.