En fortsat god erhvervspolitik i Frederikssund kommune

En fortsat god erhvervspolitik i Frederikssund kommune

Af Mikkel Johansen
Tom Lysgaard
Martin Elmegaard
KV kandidater Venstre
Frederikssund kommune
 

Dansk erhvervsliv mangler i den grad arbejdskraft. Det gør man også her i Frederikssund kommune, hvor alle de lokale virksomheder store som små, godt kunne bruge en ekstra hånd eller to.

Det er ikke nogen hem  melighed, at det også er svært for virksomheder i Frederikssund kommune at skaffe den nødvendige kvalificerede arbejdskraft og efterspørgslen på varme hænder og hoveder ser kun ud til at stige i fremtiden. 

Men der kæmpes benhårdt for at ændre på denne situation. Frederikssund Erhverv(FE) har i et længere årrække kæmpet hårdt for at understøtte og udvikle det lokale erhvervsliv i et tæt samarbejde med kommunen. 

Et af de håndtag, vi har, er at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. SamStem, er et projekt, som skal bidrage til et endnu stærkere skole-virksomhedssamarbejde i Frederikssund Kommune. I forvejen har tiltagene mod at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse haft stor succes, og hele 28,6 pct af afgangseleverne valgte en erhvervsuddannelse i Frederikssund kommune, hvilket er en markant fremgang som nærmer sig målet på de 30 pct 2025. Frederikssund Kommune har brug for flere med en erhvervsuddannelse i rygsækken. 

Frederikssund er pt en af de kommuner, som har størst succes på det område. 

Infrastruktur er også en vigtig del. Vi fik desværre ikke færdiggørelsen af Frederikssund motorvejen i første omgang, men en opstart i 2026. 

Vi kan håbe det sker før, da det uden tvivl vil gøre det nemmere at pendle fra A til B, og på den måde gøre det nemmere at tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft. I infrastrukturaftalen er der en mulig åbning for en evt fremrykkelse af Frederikssund motorvejen. 

Frederikssund har i forvejen et blomstrende erhvervsliv. Giganten Haldor Topsøe, produktionsvirksomheden Core som begge ligger placeret i Frederikssund og 5000 cvr numre spredt ud over kommunen. Gerlev kro og Femhøj er attraktive overnatnings- og spisesteder. Jægerspris Brugsforening som også er sat i sprint og under stor udvikling. Skibby bymidte og industri, som også nyder godt i disse tider.

Hvis udviklingen skal fortsætte, kræver det investeringer og primært et fokus på at skaffe arbejdskraft. 

Andre artikler fra denne uge