Der er koncert med orkesteret ”Amazing Grace” i Krogstrup kirke søndag den 26. september.
JÆGERSPRIS: Orkestret spiller melodier med rod i den sorte befolknings gospelrytmer og spirituals fra USA´s sydstater, omsat til orkestrets egen spillestil, fortæller fra Ole Hansen, præst i Kyndby og Krogstrup.
– En koncert med Amazing Grace er glad, livsbekræftende, rytmisk musik med solo – og fællessang.
Orkestret består af seks erfarne jazzmusikere, der siden 1996 har givet mange hundrede kirkekoncerter over hele landet.
– Musikken henvender sig til alle der holder af swingende jazzmusik.
Amazing Grace består af sangerinden Kira Martini, der dyrker en bred vifte af jazzmusikkens stilarter. Hun har sin egen jazzgruppe Martini`s, og spiller med flere andre grupper.
Pianist, komponist, arrangør og orkesterleder Ole Kock Hansen har en årrække været chefdirigent for Danmarks Radios Big Band. Han har spillet med hele den danske jazzelite, blandt andet Thad Jones, Ben Webster, Etta Cameron og ikke mindst i mange år med Niels-Henning Ørsted Pedersen.
Børge Ehler, der står for basunspillet, har været professionel musiker siden 1971 og leder af det kendte jazzorkester Ricardo’s Jazzmen.
Verner Thomsen, klarinet og tenorsax, har spillet i forskellige jazzorkestre. Marc Davis, kontrabas, har medvirket i det legendariske Fessor’s Big Cityband, Tivolis Bigband, Nulle og Verdensorkestret samt Ib Glindemanns Orkester.
Bag trommerne sidder Henrik Lund, der begyndte som rockmusiker og senere foretrak den traditionelle jazz. Han har tidligere været fast trommeslager i The initiativtageren til oprettelsen af Amazing Grace.