Roskilde Fjords ynglefugle er blevet talt

Roskilde Fjords ynglefugle er blevet talt
Strandskade og svane. Foto: Nynne Sørgaard

Fremgang for terner, men flere ihjelbidte edderfugle. Årets fugletællinger kommer med både gode og dårlige nyheder.

ROSKILDE FJORD: En skrigende strandskade flyver i cirkler over øen, Langholm, i Lejre Vig. Årsagen til skrigeriet er den lille flok mennesker, som er gået i land for at tælle fugle.

Strandskaden er ikke den eneste, der skriger af de uvelkomne gæster. Himlen er prikket af måger, der har søgt tilflugt i luften. 

Biologerne, som besøger øen, ved godt, at de forstyrrer, og derfor gælder det om at komme væk igen i en fart, så fuglene hurtigst muligt kan komme tilbage til deres reder. 

Antallet af reder og fugle bliver noteret i små sorte notesbøger, før biologerne efter et kort besøg på øen igen hopper i båden og sejler videre. 

Tre dage med fugletællinger
Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste områder for ynglende og trækkende vandfugle. Af samme grund er fjorden og en stor del af dens omgivelser strengt beskyttet af både dansk og international lovgivning.

Nationalpark Skjoldungernes Land, Naturstyrelsen og kommunerne omkring fjorden (Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Frederikssund Kommune) holder derfor nøje øje med udviklingen blandt fjordens fugle.

Det sker blandt andet ved årlige fugletællinger. Til det er tre eksperter stævnet ud for at bruge tre dage på Roskilde Fjord i fuglenes yngletid. 

I båden sidder biologerne Erik Mandrup og Flemming Pagh Jensen fra WSP Danmark A/S og ornitolog og frivillig for Nationalpark Skjoldungernes Land, Erik Steen Jensen.

De skal rundt til alle fjordens omkring 30 små øer og holme, der normalt er fre

Det betyder, at man ikke må gå i land, og at man skal holde en afstand på minimum 50 meter, sådan at fuglene ikke bliver skræmt væk. 

De tre fugletællere har derfor fået en særlig tilladelse til at besøge øerne for at registrere ynglefugle. 

Fælles front  på Eskilsø
Den første ø, som båden sigter efter, er Eskilsø, som er fjordens største ø og for fuglene også fjordens vigtigste ø. 

– Jagtforeningen Jyllinge Holme yder en kæmpe indsats for at holde Eskilsø fri for ræve, og dette arbejde har været til stor gavn for ynglefuglene. 

Vadefugle som vibe, rødben, strandskade og klyde yngler nu med så mange par, at Eskilsø også i 2021 er Roskilde Fjords vigtigste ynglelokalitet for ynglende engfugle, forklarer Erik Mandrup.

Årets fugletælling viser, at hele 44 par viber, 31 par rødben og 34 par strandskader yngler på Eskilsø. 

Klyden yngler med 83 par i fem forskellige kolonier, hvilket er en lille tilbagegang på Eskilsø i forhold til 2020, men nye ynglepar på andre øer og holme samt i Selsø Sø området får den samlede bestand op på mere end 100 par. 

Den samlede bestand af ynglende vadefugle på Eskilsø var også tæt nok til, at fuglene kunne gøre fælles front mod fjender.

– Under tællingerne på Eskilsø så vi mange eksempler på, at kragefugle og måger blev mobbet af støjende flokke af viber, strandskader og rødben, så de til sidst måtte opgive at nærme sig vadefuglenes følsomme æg eller unger, fortæller Erik Mandrup.

Ternerne vender stærkt tilbage
På vej ned i Lejre Vig hiver Erik Steen Jensen en pakke chokoladekiks op af tasken. Mens kiksene går rundt blandt bådens passagerer peger Erik Mandrup op mod himlen, hvor en terne flyver forbi.

– Vi har både fjord- og havterner her i Roskilde Fjord. De er langdistancetrækkere. Fjordternen overvintrer i Vestafrika og havternen overvintrer helt nede i Antarktis.

Ternerne har i en årrække haft det svært både her i Roskilde Fjord og i resten af Danmark, og ynglesæsonen 2020 var et katastrofeår for ternerne. De var tæt på helt at forsvinde fra fjorden som ynglefugle, fortæller Erik Mandrup.

Efter tre dages fugletællinger kan Erik Mandrup dog glad bekræfte, at det i 2021 ser meget bedre ud for ternerne med mere end 60 par ynglende hav- og fjordterner fordelt på Eskilsø, Lilleø, Øksneholm, Skovholmene, Langholm ved Lejre og Selsø Sø.

– Tidligere ynglede også verdens mindste terne, dværgternen, her i Roskilde Fjord, men den forsvandt som ynglefugl for godt 20 år siden. Til gengæld er det muligt, at verdens største terne, rovternen, nu kan begynde at yngle i fjorden, fortæller Erik Mandrup.

Rovternen, der er på størrelse med en sølvmåge, er i fremgang herhjemme og ses nu også af og til i Roskilde Fjord. I år så fugletællerne et par på Øksneholm, hvor arten også har ynglet i 2010, 2016 og 2017. 

– Tællingerne vil vise, om den fremover bliver fast ynglefugl i Roskilde Fjord, siger Erik Mandrup og tilføjer: 

– Af andre store vingefang kan jeg nævne havørnen, som nu yngler med fire par her ved fjorden. Vi ser både de gamle ørne med hvide haler og de brunlige yngre fugle, som kan ses næsten overalt langs fjorden, når de jager blishøns eller fanger fisk.

Ihjelbidte edderfugle
En grim lugt rammer den lille flok af fugletællere, idet de bevæger sig rundt på øen Langholm i Lejre Vig. 

Lugten stammer fra edderfuglerederne. Netop edderfuglen er særlig godt kamufleret og ofte først til at få øje på, når den letter fra reden for at flygte. Når det sker, skider fuglen ud over sine æg – formentlig for at gøre æggene uappetitlige.

Edderfuglen yngler nu på stort set alle øer og holme i Roskilde Fjord. I år tæller bestanden cirka 812 ynglepar, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til 2020. Noget af forklaringen kan måske skyldes rovdyr.

– På Kølholm fandt vi mindst 10 ihjelbidte, voksne edderfugle, der stadig lå på deres reder. Nationalparken og de tre kommuner arbejder nu på at opklare, hvilket rovdyr, der har været på spil, sådan at problemet kan blive løst inden næste ynglesæson, fortæller Erik Mandrup. 

Hver en ø tæller
Årets fugletællinger viser, at sølvmågen fortsat er den talrigeste ynglefugl i Roskilde Fjord med hele 1930 par. 

Den store måge findes på næsten alle fjordens øer og holme – modsat de små måger som hættemåge og stormmåge, som gennem en årrække har været i tilbagegang. I år er bestanden af hættemåge dog uændret, mens stormmågen fortsatte sin tilbagegang.

Tællingerne viser hvert år, at fuglene i Roskilde Fjord har brug for plads, og at de ofte rykker rundt mellem de enkelte øer og holme, hvis der opstår problemer der, hvor de plejer at være. 

Derfor kan en ø eller holm være af stor betydning for fuglenes langsigtede overlevelse i fjorden, også selvom der nogle år ikke er fugle på øen.

Forskellige øer til forskellige fugle
De største fuglekolonier i Roskilde Fjord findes på Eskilsø, ved Selsø Sø, på Lilleø og Øksneholm, men også helt små lokaliteter som fx øerne Slinken i Lejre Kommune og Blak i Roskilde Kommune kan rumme mange ynglende fugle, selvom de i nogle tilfælde kun er måske 100 kvadratmeter store.

– Øerne er helt forskellige i størrelse og udseende, og det giver levesteder til mange forskellige arter af fugle. Eskilsø, Øksneholm og Lilleø er store med udstrakte strandenge og gode levesteder for engfugle. 

Blak syd for Eskilsø er ganske lille og består stort set kun af store sten, hvor strandskader, måger og ederfugle kan finde sig til rette. 

Fugletællingerne rakte en smule ud over fjordens øer og holme. Frederikssund Kommunes nye vådområde, Bredvig Sø, ved Selsø Kirke, viste sig i år som ynglelokalitet for både hættemåger, klyder, lille præstekrave og atlingand, og derudover blev der set både gravænder, brushøns, viber, gul vipstjert og mange andre arter i den lille sø.

Andre artikler fra denne uge