Af Tage S. Rasmussen
Ingridvej 13, Slangerup
og Mette Harder, Bakkekammen 185, Frederikssund
begge Fjordlandslisten
Naturen har det rigtig skidt i Danmark, hvilket flere rapporter fra blandt andet EU, WWF og DN klart dokumenterer.
Der er brug for handling og ikke masser af varm luft og skønmalerier, som vi nu ser i diverse debatindlæg fra specielt PMU formand Jørgen Bech.
Fakta er, at naturen har været og fortsat vil blive nedprioriteret i Frederikssund, hvis det står til det nuværende byrådsflertal.
Fjordlandslisten har nøje undersøgt de faktiske forhold. Når det påstås, at kommunen har haft mange naturmæssige aktiviteter, så er der tale om Kejserens nye grønne klæder.
De fleste af de tiltag, der nævnes, er enten fugle på taget eller lånte fjer ift. kommunens engagement.
Og den kommende naturstrategi er et grønt tæppe, som man behændigt kan feje kritikken ind under.
Status er nemlig, at naturen har været nedprioriteret længe i Frederikssund. 1. De få naturtiltag, der blev iværksat efter sidste valg, er enten gået i stå eller udsat på grund af manglende ressourcer.
2. Kommunen fokuserer primært på de obligatoriske naturpleje opgaver, men også her er der flere områder der af økonomiske årsager ikke forvaltes efter anbefalingerne.
3. Kommunen har ingen konkrete naturudviklingsprojekter planlagt, og ønsker ikke at være med til at medfinansiere disse.
4. Der er afsat meget få midler til naturen i de kommende 10 år.
5. Der er ingen ambitioner ift. det grønne Danmarkskort, der uden konkrete udviklingsprojekter blot er en masse grønne markeringer på et kort med primært landbrugsarealer
6. Frederikssund er den dårligst placerede kommune i Nordsjælland på det netop offentliggjorte Naturkapitalindeks
7. Der er primært fokus på 3B (Byudvikling, Byggeri og Beton), hvilket også afspejles i den bosætningsstrategi der netop er sendt i høring.
Nu må det være naturens tur. Kommunen skal frem i bussen i stedet for at skubbe ansvaret over på Staten, borgerne og de frivillige organisationer.
Der er brug for at få identificeret passende udviklingsområder med udgangspunkt i det grønne Danmarkskort, og i samarbejde med de forskellige interessenter få realiseret disse.
Kommunen bør tage førertrøjen på, og lære af kommuner som Hjørring og Aalborg.
Den eksisterende natur skal beskyttes og plejes forsvarligt, og der skal afsættes flere midler til at understøtte en reel naturudvikling, så vi kan få mere vild natur, flere grønne rekreative områder samt ikke mindst bynær natur.
Naturen skal have sin egen bundlinje og ikke blot behandles som en fodnote i den politik, der føres ift. plan og miljøområdet.
