Padelfeber i Frederikssund

Padelfeber i Frederikssund
Padletennisanlægget i Jægerspris.

Af Tom Lysgaard
Formand Jægerpris tennis
og padelklub, Jægerspris
 

Jægerspris tennis og padelklub oplever en vild medlemstilgang, efter at Lars Ladegaard præsenterede planerne for padelbanerne i Jægerspris for bestyrelsen.

Vi har efterfølgende oplevet en voldsom medlemstilgang, og har set os nødsaget til at indføre en venteliste, på grund af stor søgning til klubben. 

Vi har i klubben haft kontakter ude nu både i Skibby, samt Dalby, og et par spillere vil nu oprette en padelklub i Idrætsbyen i Frederikssund.

I Jægerspris har vi også spillere fra Slangerup og Vinge, som har fundet vej til Jægerspris. 

Vi er i Jægerspris meget opsatte på at de andre padelprojekter kommer i gang andre steder i kommunen, da vi har et ønske om at kunne tiltrække flere lokale borgere fra Jægerspris til vores klub. 

Padelsporten er den idrætsgren, som vokser mest pt, og det er nu, at Frederikssund kan gribe den mulighed og få skabt et stort idrætsmiljø omkring padel. 

I Spanien er padel den næststørste idrætsgren efter fodbold. 

Opfordringen er at gribe mulighederne, og tænk også andre idrætsgrene ind i padel. 

Samarbejde mellem idrætsgrenene kan skabe nye muligheder for de enkelte byer i Frederikssund. 

Andre artikler fra denne uge