Af Conny Probst
HORNSHERRED: Forfatter mm. Mogens Nørgaard Olesen har søgt Fritids- og Kulturudvalget om tilskud til udgivelsen af en bog med titlen ”Fjordtrafikken”, en kulturhistorisk beretning om broforbindelserne over Roskilde Fjord og jernbanerne til Frederikssund og i Hornsherred.
Med bogen ønsker forfatteren at beskrive, hvordan trafikforbindelserne har udviklet sig over Roskilde Fjord, fra den ældste færgefart mellem Frederikssund og Hornsherred til de forskellige broforbindelser, der siden 1868 har været det trafikale forbindelsesled over fjorden: Kronprins Frederiks Bro (en pontonbro 1868 – 1935), Kronprins Frederiks Bro (en klapbro fra 1935), jernbanebroen hørende til Midtbanen (1928 – 1936) og Kronprinsesse Marys Bro (fra 2019).
Forfatteren har tillige søgt forskellige fonde.
Bogen forventes at have et oplag på cirka 800 eksemplarer.
Kommunen har tidligere støttet en række bogudgivelser med lokale fortællinger, senest 40.000 kroner til bogen ”Haren og Egernet” med fortællinger om Hornsherred ved Fjordforbindelsens indvielse, og tidligere er en række udgivelser om kommunens og lokale egnes historie.
”Fjordtrafik” dækker et område af Frederikssunds og Hornsherreds historie, som ikke tidligere er beskrevet detaljeret, men som helt sikkert er interessant for mange både historisk og kulturelt.
Udvalget besluttede at imødekomme ansøgningen betinget med 10.000 kroner.