Destination Fjordlandet opruster

Destination Fjordlandet opruster
Elaheh Peyman Granov.

1. februar starter Elaheh Peyman Granov som udviklingschef. Hun kommer fra en stilling som Senior Manager in Business Development i Wonderful Copenhagen.

FJORDLANDET: Officielt indtog Destination Fjordlandet deres nye lokaler i Roskilde den 1. januar. Det er også i Roskilde, at Elaheh Peyman Gravnov får sin base, når hun skal være med til at tiltrække endnu flere nationale og internationale turister til Fjordlandet og styrke destinationens sammenhængskraft i tre kommuner.
Destination Fjordlandet har ansvaret for den fælles udvikling og markedsføring af turismen i de tre kommuner: Frederikssund, Lejre og Roskilde.

– Vi har store ambitioner for turismen i Fjordlandet. Vi har en unik beliggenhed tæt på København. Vi kan tilbyde en bred vifte af attraktive oplevelser med afsæt i vores natur, kultur og lokale fødevarer. I de kommende år vil vi lægge meget energi i at styrke oplevelsessammenhænge og mobiliteten i Fjordlandet blandt andet ved at løfte cykelturisme og andre alternative grønne transportløsninger,  fortæller Thomas Kær Mahler, direktør for Destination Fjordlandet.

Andre artikler fra denne uge