[vc_row][vc_column][vc_column_text]Den ældste del af Vikingeskibsmuseet er bygget op omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev. Museet har også funktionsdygtige rekonstruktioner af skibene. Siden 2017 har man været i gang med rekonstruktion nummer to af Roar Ege.
Af Conny Probst
SKULDELEV: Ved ”Peberrenden” i Roskilde Fjord, tæt på Skuldelev, udlagde man i vikingetiden en sejlspærring, der skulle afholde fjendtlige skibe i at angribe Roskilde, der på dette tidspunkt var en af landets vigtigste byer.
Sejlspærringen blev lavet ved, at man sænkede fem gamle vikingeskibe på tværs af sejlrenden, så kun de mest stedkendte kunne navigere ind til byen.
De fem vikingeskibe blev udgravet af Nationalmuseet i 1962.
Vikingeskibsmuseet
De fem gamle vikingeskibe er i dag konserveret, samlet og udstillet i Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
De fem skibe fra Skuldelev var et enestående og uvurderligt arkæologisk fund, fordi de omfattede de primære farttøjstyper som kendetegnede vikingetidens søfart: Et stort havgående lastskib, to krigsskibe og to mindre skibe, brugt til kystnær transport, handel og fiskeri.
I løbet af de næste år blev de fem skibe dokumenteret og konserveret for at blive udstillet i den nybyggede Vikingeskibshal.
Rekonstruktionerne
I 1982, tyve år efter udgravningen, begyndte Vikingeskibsmuseet på byggeriet af museets første rekonstruerede vikingeskib. Valget faldt på det bedst bevarede af de fem skibe: Det 14 m lange transport- og handelsskib, Skuldelev 3.
I løbet af de næste to år blev Roar Ege bygget af en gruppe frivillige på museets bådeværft.
Roar Ege-projektet markerede begyndelsen på en proces, der blev til kernen af museets forskningsindsats; den eksperimental-arkæo-
logiske rekonstruktion af skibe- og bådefund.
Roar Ege blev søsat i 1984 og den havgående del af det arkæologiske eksperiment var begyndt.
Et frivilligt bådelaug blev etableret, og der blev udført systematiske forsøg med roning og sejlads, for at undersøge skibets sejladsevner.
Det lille krigsskib Helge Ask blev rekonstrueret i 1990 til 1991.I 1998 rekonstruerede museets bådebyggere Kraka Fyr, en fiskerbåd fra Vestnorge.
Fragtskibet Ottar blev rekonstrueret i 1999 til 2000.
Det store fragtskib Havhingsten fra Glendalough blev rekonstrueret i 2000 til 2004.
Roar Ege
Efter mere end 30 år på vandet har Roar Ege lagt mange sømil under kølen, inklusive togter til Gotland, Polen og Frankrig samt utallige dage til søs i de danske farvand.
Men årene har sat sine spor på skibet. Roar Ege har gennemgået flere større reparationer – senest i 2014.
Det var håbet, at reparationen kunne holde Roar Ege i gang i flere år. Men i foråret 2016 var skrogets tilstand så svækket, at det var tydeligt, at Roar Eges tid som sejlende skib var forbi.
Nyfortolkning af Roar Ege
I 2017 begyndte byggeriet af den anden rekonstruktion af Skuldelev 3: ”Gensyn med Skuldelev 3”.
Denne rekonstruktion er ikke en kopi af Roar Ege.
De eksperimental-arkæologiske metoder er blevet meget forfinet i løbet af de 35 år, der er gået, siden byggeriet af Roar Ege fandt sted.
Den ny fortolkning af Skuldelev 3 kommer derfor ikke kun til at reflektere de fremskridt, museet har lavet inden for rekonstruktion af arkæologisk skibsfund, men også de praktiske erfaringer, som Roar Eges bådelaug har samlet i løbet af deres mange år på vandet.
Det bliver en meget mere nuanceret og præcis fortolkning af Skuldelev 3.
Vikingeskibsmuseet lægger jævnligt fotos og tekst fra byggeriet op på deres hjemmeside www.vikingeskibsmuseet.dk. Senest kan man læse, at Vikingerne brugte jernnagler til at samle vikingeskibene med. Men i byggeriet af Skuldelev 3-skibet bruger bådebyggerne klinknagler af kobber.
Kilder: Slots- og Kulturstyrelsen samt Vikingeskibsmuseet.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44459″ img_size=”800×1067 pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”44460″ img_size=”800x600pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”44461″ img_size=”800×600 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]
