Klummen er et fast indslag i Hornsherred Lokalavis, hvor vi har givet pennen fri til en gruppe mennesker, der har det til fælles, at de alle på den ene eller den anden måde er rodfæstet i Hornsherred. Det er avisens faste holdeplads for markante meninger og gode personhistorier, alle med udgangspunkt i ugens skribent, men først og fremmest med Horrensherred i centrum.
Om 2 uger er det juleaften, der længe, længe til
Jeg elsker julen og har så mange gode minder fra alle tider – lige fra dengang jeg var barn– og hørte nogen pusle i vores veranda, og da jeg lukkede døren op, så jeg, at julemanden havde været der med en dukkevogn med den dejligste dukke i – til mig! Jeg spildte det ikke en tanke, at han ikke havde været med særlige gaver til min storebror eller de voksne, men vidste, at han var en travl mand, som allerede var suset videre!
Til lige nu – hvor jeg glæder mig til at tage dragten, hvor en gammel nisse ser ud til at bære mig (og dem jeg får lokket i dragten) – til stor moro for børnebørnene og – ikke mindst mig selv
Min 10 år yngre søster synes, at jeg er så barnlig! Selv synes jeg, at jeg har bevaret den umiddelbare glæde ved mange forskellige ting, og det synes jeg er en ualmindelig god egenskab . Det kan man jo se forskelligt på.
Jeg tror, at jeg har arvet min juleglæde fra min far. Da jeg skrev hans erindringer rent, faldt jeg over en tekst, far havde skrevet til vores yngste søn, og her kan man bl.a. læse, hvordan han huskede sin barndoms jul sidst i 1920’erne/begyndelsen af 30’erne:
”….julen begyndte 14 dage før jul. Vores 6 svende og 3 lærlinge og 1 pige, der hjalp min mor i køkkenet, kom ind kl 19 hver aften før jul og klippede julestads, og der fik vi så pebernødder, nødder, chokolade og æbleskiver og kaffe og saftevand. Vi var 3 børn, og de dage før jul fik vi lov til at blive oppe til klokken 21, normalt skulle vi i seng kl 19. Det var dejligt. Vi fik altid en julegris, der var slagtet hos slagteren, men der var jo ikke køleskab eller fryser dengang, så den blev skåret op og lagt i et saltkar, så det kunne holde sig i lang tid. Noget blev afleveret hos røg-manden. Den dag, vi fik grisen, fik vi altid blodpølse med puddersukker og sirup. Da der var en uge til jul, blev der hos manufakturhandleren pyntet et vindue med gran og røde og hvide lys og masser af gammeldags legetøj og biler, dukker…Vi kunne ikke få nok af at kigge på de dejlige ting og stod med næsen trykket mod ruden.”
Man ser for sig 6 granvoksne mænd og 3 unge drenge samlet omkring langbordet for at klippe julestads. Er det ikke en dejlig tanke, at man sådan kunne mødes og hygge sig med papir og saks omkring langbordet, de sidste 14 dage før jul?
Rundt omkring har lysene bredt sig. I Skibby og Jægerspris er der sat julebelysning op langs veje (måske også andre steder) og i haverne ses en mangeartet festlig udstilling af lyskæder, der lyser, blinker, glimter…. og det ser festligt ud og gør, at selv om mørket har sænket sig før klokken 16, så er her ikke helt mørkt. Hvor man i min fars tid begyndte at jule 14 dage før, så jeg, at der i Jægerspris var sat julebelysning op omkring den 25.oktober – det er måske at overdrive det en smule.
Når man taler jul fokuserer mange på alle de anstrengende ting ved julen: det er dyrt, der er så meget man skal gå til (i børnenes institutioner, i foreninger, på arbejdet osv.), gaver der skal købes osv. osv., men så i år, hvor rigtig mange ting er skåret fra: ingen julefrokoster på arbejdspladser, ingen julekomsammener for børn og forældre, man må kun være 10 sammen, mange gaver købes over internettet …….. så må man jo overveje, om vi ikke savner alt postyret, og alt det, der har stresset én, skal genindføres næste år, og vi når alt kommer til alt – glæder os – eller hva?
Jeg har gjort mig en mærkværdig erfaring! Efteråret plejer at være virkelig travlt i Skuldelev-Selsø Multikulturforening, hvor jeg er formand. Vi holder bankospil, motionsløb, koncert og bankospil i løbet af september- november hvert år – og alt har været aflyst eller udsat. Men har jeg følt, at jeg har haft god tid? Næh…og det er da mærkværdigt. (Vi nåede at holde 2 koncerter inden Danmark blev lukket ned, men det var alt.)
Vi får nye erfaringer, og nu forlyder det jo, at vi kan se lyset for enden af pandemien. Vi ved ikke, hvornår vi kan blive vaccineret, og vi ved heller ikke, hvad det her år har ændret for altid. På en eller anden led har det her år vist os, at omstillingsparathed er et krav, selvom det kan være vældig udfordrende for mange af os.
Men lige meget hvad – så ønsker jeg alle en rigtig dejlig Jul.
I mange år var Nanny Kragh Mortensen konsulent indenfor læsning, læse-skrivevanskeligheder og specialpædagogik.
Nu hvor hun har masser af tid bruges den på familien, læsning, maleri, slægtsforskning og Skuldelev-Selsø
Multikulturforening og Kaffeklubben i Skuldelev.
Nanny bor lige midt imellem Skuldelev og Østby
