FERSLEV/VELLERUP: Som så mange andre steder er Folkekirken også underlagt restriktioner for, hvor mange der må forsamles i kirken.
Det gælder også i julen, hvor kirkerne normalt er fyldt til randen med glade julegæster, der fejrer Jesu fødsel.
I Ferslev og Vellerup Kirker er der en begrænsning på henholdsvis 35 kirkegængere i Ferslev og 25 kirkegængere i Vellerup pr. gudstjeneste.
For at ingen skal gå forgæves, har man derfor i år sørget for hele fire gudstjenester juleaften.
Mellem hver gudstjeneste vil der blive gjort rent og luftet grundigt ud, inden næste gudstjeneste begynder.
Hvis man vil være sikker på at have en plads i kirken til en af de fire gudstjenester, kan man ringe til Carina på 2243 1437 (tirsdag-fredag mellem klokken 8 til 16) og reservere en kirkebænk til en selv eller til familien.
10.30: Familiegudstjeneste i Ferslev
12.00: Gudstjeneste i Ferslev
13.30: Gudstjeneste i Vellerup
15.00: Gudstjeneste i Vellerup
Når man ringer, skal man oplyse hvad tid og i hvilken kirke, der ønsker en plads, samt hvor mange I kommer.
Fortryder man reserveringen af en kirkebænk, så vil Carina gerne have besked hurtigst muligt, så andre kan få glæde af pladsen.