Politiet leder fortsat

Politiet leder fortsat

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Conny Probst

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Tirsdag i sidste uge var Nordsjællands Politi i gang med en storstilet eftersøgning med hunde og droner i skovene nær Jægerspris efter den 43-årige Maria From Jacobsens, der har været forsvundet siden den 26. oktober. Politiet betragter hendes forsvinden som en mulig drabssag. 

Dagen efter, onsdag, var Nordsjællands Politi til stede ved Selsø med nyuddannede lighunde i forbindelse med eftersøgningen af den kvinde.

En 44-årige mand, der er sigtet for drab på Maria From Jakobsen på et ukendt sted og ukendt måde, blev i første omgang varetægtsfængslet i 14 dage, fordi han udviste mistænkelig adfærd. 

Mandag den 30. november klokken 14.30 var der planlagt retsmøde om forlængelse af varetægtsfængslingen af den sigtede ved Retten i Hillerød.

Det fremgår blandt andet af politiets beviser, at den 44-årige på sin computer har foretaget søgninger på havdybde, olietønder, selvmord, forsvinden og rensemidler. 

Politiet har også fundet ætsende kemikalier hos den sigtede, skriver TV2 Lorry. Samtidig har den 44-årige udvist interesse for, hvordan man skaffer sig af med et lig, viste dokumenter fra Retten i Hillerød. 

Politiet har oplyst, at manden både før og efter Maria From Jakobsens forsvindingsdag var kørt til et område i Brønshøj, hvor den forsvundne kvindes bil dukkede op fire dage efter, at hun forlod sit hjem. Han kunne ikke forklare, hvorfor han befandt sig i Brønshøj, fortæller TV2 Lorry.

Maria From Jakobsen blev meldt savnet 27. oktober – dagen efter, hun forlod sit hjem i Frederikssund.

Foto: Steen Westh.[/vc_column_text][vc_single_image image=”44212″ img_size=”800x600pixel”][vc_single_image image=”44213″ img_size=”800×1066 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge