Billig og populistisk omgang

Billig og populistisk omgang

Af Michael Tøgersen
byrådsmedlem (V)
 

Det er en billig og populistisk omgang, når byrådsmedlemmerne Jesper Wittenburg (S) og Kenneth Jensen (S) i et læserbrev tager afstand fra det såkaldte ”Borgmesterens budgetoplæg”. 

Virkeligheden er, at Frederikssund Kommune skal finde kr. 19 mio., fordi vi har den dårlige vane at bruge alt, hvad vi kan og således har maksimalt offentligt forbrug i forhold til, hvad vi må.

Når udgifterne på områder som f.eks. vores kære ældre, voksenhandicappede m.fl. som er obligatoriske, stiger kraftigt, men vi også har områder som skoler, institutioner, vej vedligeholdelse mm. som der skal findes penge til, så kan vi ikke bare tage pengene af vores ellers så fine sammensparede likviditet. 

Da vi forbruger maksimalt i kommunen, skal vi finde pengene andre steder. Her vil socialdemokratiet ikke tage ansvar og forsøge at finde pengene til eks. vores ældre, men blot tage afstand fra omfordelingerne, og altså ikke forholde sig ansvarligt til, hvordan vi får indtægter og udgifter til at passe sammen. 

Derfor kan man ikke udsende et fælles budgetforslag til høring hos borgerne, som det selvfølgelig skal. Og derfor udsendes det forslag, hvor man har bedt administrationen om at finde nogle mulige besparelsesområder, og det får etiketten ”Borgmesterens budgetoplæg”, som visse S´ere straks benytter chancen til at tage afstand fra og score nogle billige points på. 

Selvfølgelig vil de fleste gerne tage afstand fra besparelser/omfordelinger samt foreslå diverse forbedringer, men vi skal ved lov have enderne til at mødes, så der savnes noget seriøsitet og ansvarlighed i stedet for læserbreve, hvor man bare tager afstand. 

Andre artikler fra denne uge