SKIBBY: Adressen er stadig Hovedgaden i Skibby. Men Powertex, Aut. Elinstallatør er flyttet fra lejede lokaler i nummer 49 til Hovedgaden 4 C.
– Vi har købt lokalerne, fortæller direktør og elektriker Jesper Nielsen.
Firmaet har eksisteret i 10 år, har otte medarbejdere og servicerer både private og erhverv.
Powertek dækker alle faggrupper inden for el-installationer så som nybygning, teleløsninger, alarmer, edb-installationer. Hos private tilbyder man alt fra udskiftning af stikkontakter, opsætning af lamper og belysning til belysning i forbindelse med om- eller tilbygninger.
– Vi har ansat en del nye medarbejdere, fortæller Jesper Nielsen. Blandt andet en overmontør, som også beregner plus flere folk, der kan tage sig af byggesager.