JÆGERSPRIS: Kan en midaldrende halvfed mand få vaskebræt. Ja da!, lyder svaret fra Per Berthelsen.
Hvordan det går til, kan man høre, hvis man deltager i et foredrag i Rejsestalden mandag aften den 3. februar. Per Berthelsen har testet det på sig selv og blev overrasket over, hvor ukompliceret det var.
Nu deler han ud af sin viden og erfaringer i et sprog, der er til at forstå. Han taler om mad og motion, men også om hvad der virker, og hvorfor det virker. Så glem alt om dameblads-slankekure. Kom og hør en historie fra en mand, der elsker rødvin, store bøffer og hjemmelavet bearnaisesovs. Per Berthelsen håber på en aften med grin, mandehørm og lysten til at smide dunken.
Billetter købes via www.rejsestalden.frederikssund.dk.