Gåtur med Sæby-Gershøj Gymnastik- og Idrætsforening

Gåtur med Sæby-Gershøj Gymnastik- og Idrætsforening

[vc_row][vc_column][vc_column_text]SÆBY: Der mødte folk op fra Sæby, Gershøj, Gevninge og sågar nogle fra Osted for at deltage i to forskellige gåture planlagt af initiativtagerne i omgivelserne i Sæby til fordel for at sætte liv i sejlene i den 154 årige gymnastik- og idrætsforening, fortæller Ole Sørensen.

– Foreningen har ligget i dødvande i nogle år, indtil seks beboere fra Sæby aftalte at prøve at sætte gang i foreningen igen i forbindelse med Lejre kommunes projekt: Bevæg dig for livet.

Ruterne var tegnet op, alt var klar til at byde velkommen; der var friskbrygget kaffe og te på kanderne samt tre slags hjemmebagte  smagsfulde kager til den efterfølgende hyggesnak omkring foreningens fremtid.
Over 30 personer, unge som ældre, mødte op til det hyggelige arrangement. For nogle blev det til den asfalterede tur på cirka 2,5 kilometer rundt i Sæby. For   andre blev til en marktur bagom Holtensminde, forbi vinmarkerne og igennem markerne ned til Gershøj og tilbage. I alt en hyggelig tur på 5,2 kilometer. 

– Alle var så glade for de fælles gåture, at det blev aftalt, at det skulle gentages den efterfølgende søndag. 

Gåturene er blot et eksempel på, hvad genskabelsen af den gamle forening kan tilbyde. Har man lyst til at være med til at forme den fremtidige forening, eller ideer til hvilke sportsgrene og kulturelle aktiviteter, så er der møde søndag den 9. februar på Den Gamle Skole i Sæby.

Initiativgruppen har dannet en gruppe på Facebook: ”Sæby Gershøj Idræts- og Kulturfællesska”’, som er et lidt mere moderne navn og mere passende til de fremtidige aktiviteter, som skal være mindst lige så sociale som sportslige, fortæller Ole Sørensen.

[/vc_column_text][vc_single_image image=”41954″ img_size=”800×400 pixel”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Stilhed for millioner


Friluftsrådet uddeler 4,5 millioner kroner til at udvikle og afprøve nye koncepter for friluftsfaciliteter, der støtter op omkring danskernes behov

Læs mere »